Om grubehusene
Vikingelandsbyen var oprindelig tænkt som en grubehuslandsby, der måske kunne
have hørt under en nærliggende stormandsgård. Grubehusbebyggelsen kom derfor til at bestå af to håndværkerhuse og et beboelseshus (tanken var oprindelig, at der skulle have været to beboelseshuse).
Byggeformen kendes i Danmark fra en lang periode, der strækker sig fra omkring år 400 til omkring år 1100. Husene er forholdsvis lette at finde for arkæologerne, idet de er gravet en halv til en hel meter ned i jorden. Når mulden i dag i forbindelse med en udgravning skrabes væk, vil husene dukke frem som store runde, firkantede eller ovale mørke pletter i undergrunden. Ved overflyvning af et sådant område ved høsttid vil de samme huse kunne ses som grønne felter i afgrøden. Det skyldes, at der er mere næring i de tomter, hvor grubehusene har ligget. Afgrøden vil derfor vokse lidt mere og modne en anelse senere. Der er ofte spor efter håndværksaktiviteter i disse tomter.
Vores huse er rekonstruerede som kraftige, tømmerbyggede huse med henholdsvis bul- og stavvægge. Tagmaterialet er for alle tre huses vedkommende græstørv.
Det store grubehus, som tidligere var vores stuehus, fungerer nu som hjemsted for forskellige håndværkere. Her bor, på skift, rebslageren med sin lindebast, kurvemageren med sine pilegrene og pottemageren med sit ler.
De små grubehuse fungerer som henholdsvis smedje og vævehus.
Grubehuse har en begrænset 'levetid' da de nedgravede stolper rådner lige så stille op. Vinteren 2010 gik vi igang med at restaurere håndværkerens hus så godt det nu gik. På et eller andet tidspunkt bliver det tid til at rive hele huset ned og genbruge tømmeret til et nyt hus - ligesom man gjorde i vikingetiden.
 |  |